Anlæg i det åbne land

Der er regler for, hvornår og hvor du må sætte fx skilte op i det åbne land.

Åbent land

Alle typer af anlæg i det åbne land skal placeres og udformes, så der i videst muligt omfang tages hensyn til landskabet.

Hensynet gælder:

  • de landskabelige værdier
  • beskyttelse af planter, dyr og deres levesteder
  • kulturhistoriske værdier
  • mulighederne for friluftsliv

Kommunen og Naturstyrelsen skal godkende placering og udformning af offentlige vejanlæg, solenergianlæg, el-anlæg og andre anlæg, der strækker sig gennem landskabet.

PlansystemDK

?På PlansystemDK kan du finde planer efter planloven, dvs. lokalplaner, kommuneplaner mm.

Reklameskilte

Plakater, skilte, lysreklamer og andre indretninger med reklameformål må ikke anbringes i det åbne land. Reklamer, der anbringes nær den virksomhed, der reklameres for, er undtaget. Skiltene må dog ikke virke for dominerende i landskabet eller være synlige over store afstande. Godkendte skilte for trafikkampagner og mindre henvisningsskilte til virksomheder, der er anbragt på egen grund eller ved indkørslen til nærmeste vej, er også undtaget fra forbuddet.

Der er forskellige regler i kommunerne om ophængning og nedtagning af valgplakater. Kontakt vejmyndigheden i kommunen for at få tilladelse til ophængning.

Hvis du vil klage

Hvis du vil klage over en afgørelse af opsætning af skilte i det åbne land, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Din klage skal sendes til den myndighed, der har truffet beslutningen senest fire uger efter afgørelsen. Den myndighed sender klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet.