Sundheds- og forebyggelsestilbud

Kommunen kan hjælpe dig til at leve sundere, så du kan forebygge sygdomme, eller til den bedst mulige livskvalitet, hvis du allerede er syg.

Se aktuelle tilbud fra Sundhedsafdelingen på deres hjemmeside.

Hvad er sundheds- og forebyggelsestilbud?

Kommunerne har en række tilbud, der kan hjælpe dig til at leve sundere og dermed forebygge sygdomme. Tilbuddene er bl.a. rettet mod:

  • alkohol
  • rygning
  • usund kost
  • fysisk inaktivitet

Hvis du har en kronisk sygdom, kan kommunen have tilbud, som skal sikre dig den bedst mulige livskvalitet og begrænse eller udskyde de komplikationer, der kan opstå i forbindelse med din sygdom.

Hvem kan få sundheds- og forebyggelsestilbud?

Det er forskelligt, hvem der kan benytte de forskellige tilbud, kommunen har:

  • nogle tilbud er for alle borgere
  • andre tilbud er for bestemte grupper af borgere
  • tilbud til kronisk syge kræver som regel, at du har en henvisning fra din læge.

Hvor finder jeg kommunens sundheds- og forebyggelsestilbud?

På sundhed.dk kan du finde kommunens tilbud og se, hvordan du tilmelder dig, eller om det kræver en henvisning fra din læge.

Lovgivning

Du kan læse om forebyggelsestilbud i sundhedslovens §119.

Læs også

På borger.dk

Andre sider

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du få inspiration, viden og gode råd til at leve sundt.

Du kan læse mere om regeringens handlingsplan for forebyggelse på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses hjemmeside.