Kost

Lev efter de officielle kostråd, så nedsætter du risikoen for livsstilssygdomme.

Hvad bør jeg spise?

De officielle kostråd pr. 1. oktober 2013 er:

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  • Spis frugt og mange grønsager
  • Spis mere fisk
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Spis mindre mættet fedt
  • Spis mad med mindre salt
  • Spise mindre sukker
  • Drik vand

Hvorfor følge kostrådene?

Lever du efter de officielle kostråd, vil din krop få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Du nedsætter risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type-2-diabetes og kræft. Samtidig forebygger du, at du tager på i vægt.

De officielle kostråd gælder for hovedparten af den danske befolkning. Undtagelser er børn under 3 år, småtspisende ældre og personer, der har en sygdom, der stiller andre krav til maden.

Du kan læse mere om kostrådene og finde særlige anbefalinger til gravide, børn og ældre på Fødevarestyrelsens hjemmeside ”Alt om kost”.

Hvad bør jeg drikke?

Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at:

  • 0 – 3 årige ikke drikker saft og sodavand
  • 3 – 7 årige maks. drikker 3 dl sodavand eller saft om ugen
  • ældre børn og unge maks. drikker ½ liter sodavand eller saft om ugen.

Kan jeg få hjælp til sundere kostvaner?

Nogle kommuner tilbyder hjælp til sundere kostvaner til fx gravide, børn, personer med kroniske sygdomme, personer der spiser meget lidt eller personer med anden etnisk baggrund. På sundhed.dk kan du tjekke, om kommunen har et tilbud til dig.

Beregn BMI (Body Mass Index)