Skolebestyrelsen 01.08.2016

Skolebestyrelserne fastsætter de overordnede principper for skolens aktiviteter.

 På de enkelte skolers hjemmeside, kan du se hvem der sidder i Skolebestyrelsen.

Skolebestyrelsens sammensætning

I skolebestyrelserne er der fem eller syv forældrerepræsentanter. Herudover er der to elever og repræsentanter for lærere og andre medarbejdere.

Hvis du har et barn, der enten skal begynde eller går på skolen, kan du stille op som forældrerepræsentant. Du behøver ikke at have faglig forstand på skoleforhold for at stille op.

Repræsentanter for forældre bliver valgt for fire år ad gangen, mens elev- og medarbejderrepræsentanter som regel kun bliver valgt for ét år ad gangen.

Bestyrelsens opgaver

Skolebestyrelsen beslutter bl.a. principperne for:

  • hvordan undervisningen organiseres, fx elevernes timetal på hvert klassetrin, udbuddet af valgfag, specialundervisning mm.
  • samarbejdet mellem skole og hjem, hvor mange forældremøder skolen skal holde mm.
  • arbejdets fordeling mellem lærerne, fx spørgsmålet om, hvem der skal være klasselærere
  • fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, praktik etc.

Derudover skal bestyrelsen godkende skolens budget og de forslag til undervisningsmidler, som skolen kommer med. Opgaverne kan variere fra bestyrelse til bestyrelse, og kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilføje nogle opgaver, der ikke er nævnt her.

Flere oplysninger

Du kan læse mere om skolebestyrelser i Undervisningsministeriets temaside om emnet.

Hvis du vil klage

Hvis du er uenig i en beslutning truffet af skolebestyrelsen, kan du henvende dig til skolens ledelse. Er du utilfreds med ledelsens afgørelse, kan du henvende dig til kommunen.

Læs også

På borger.dk