Fakta om hedepletvinge og djævelsbid

Sommerfuglen hedepletvinge kendes på sin spraglede tegning i sort, gul og orange. Hannerne er stærkere i farverne men mindre end hunnerne. Sommerfuglens vingefang er 33-42 mm. Sommerfuglen lever på fugtige heder og enge, hvor der ikke bruges gødning. Sommerfuglens larver lever kun af værtsplanten Djævelsbid.

Udover Djævelsbid lever Hedepletvinge af at suge nektar fra blomster. Nektarplanter som guldblomme, tidsler og håret høgeurt er nødvendige, for at et område er egnet som levested for Hedepletvinge.
Hedepletvinge findes nu kun fire steder i Nordjylland og er gået meget tilbage. Tidligere var den udbredt over hele Danmark. Hedepletvinge er fredet i Danmark. Den må ikke samles ind eller slås ihjel.

Djævelsbid

Når Djævelsbid blomstrer hen på sensommeren, kan de iøjnefaldende blåviolette blomster ses i græsset. De lange blomsterstilke er ofte meget grenede foroven, og de elliptiske blade ligger som en roset ved jorden.

Djævelsbid vokser i våde enge, grøfter, kalkkær, skovlysninger og på stier, overdrev, fugtige heder samt sø- og åbredder, hvor der er åben og kvælstoffattig bund. Planten har fået det danske navn, Djævelsbid, fordi jordstænglen i spidsen ser afbidt ud. Gamle sagn fortæller, at djævlen bed spidsen af, fordi han misundte menneskene dens helbredende egenskaber. En anden version af historien fortæller at det var i siden af bladet. Her ses også et karakteristisk hak. I middelalderen blev planten benyttet imod forskellige sygdomme fx bylder, hoste og øjenbetændelse.

Hedepletvinge

Larver soler sig sammen