Regler for kunstgræsbaner

Læs om reglerne for brug af kunstgræsbaner i Jammerbugt Kommune.

Nye regler for brug af kunstgræsbaner

Jammerbugt Kommune ejer to kunstgræsbaner i hhv. Jetsmark og Aabybro. Banerne kan udlånes til både folkeoplysende og ikke-folkeoplysende foreninger samt private i og udenfor Jammerbugt Kommune.

Leje af kunstgræsbaner
Følgende baner kan lejes:

  • Jetsmark kunstgræsbane, Bredgade 140, 9490 Pandrup
  • Aabybro kunstgræsbane, Viaduktvej 28B, 9440 Aabybro

Banerne stilles til rådighed med mål, banelys og mulighed for omklædning. Deadline for sæsonbooking er d. 15. juni.

Booking af kunstgræsbane
Ansøgningen af kunstgræsbanerne skal ske via bookingsystemet Conventus på www.conventus.dk. Det gælder både for sæsonbooking og for enkeltstående bookinger. Ved bookingen skal der tydeligt fremgå, hvem der bookes til. Det er således ikke nok, at der fremgår hvilken organisation eller forening, der booker. Det kan fx være U18 Drenge. Der er mulighed for at booke enten hele kunstgræsbanen eller kun en halv bane. Spørgsmål vedrørende oprettelse og booking igennem Conventus kan rettes til Kultur og Fritid.

Afbooking
Regler for afbooking vil fremgå i modtaget kvitteringstekst sendt via Conventus. Afbooking skal ske via bookingsystemet Convents, www.conventus.dk.

Anvisning af kunstgræsbane
Anvisning af baner sker i følgende prioriteret rækkefølge:

  1. Kunstgræsbanens primære brugere. I Jetsmark er de primære brugere Jetsmark IF, og i Aabybro er det Aabybro IF og Aabybro Efterskole.
  2. Folkeoplysende aktiviteter for børn og unge fra Jammerbugt Kommune
  3. Folkeoplysende voksenundervisning eller aftenskoler fra Jammerbugt Kommune
  4. Folkeoplysende aktiviteter for voksne fra Jammerbugt Kommune
  5. Ikke-folkeoplysende aktiviteter fra Jammerbugt Kommune
  6. Aktiviteter fra andre kommuner (både folkeoplysende og ikke-folkeoplysende)

Priser og betaling
For folkeoplysende foreninger i Jammerbugt Kommune er det gratis at benytte kunstgræsbanerne.
Der er mulighed for enten at booke en hel eller halv kunstgræsbane. Prisen for en hel bane er 800 kr. for 90 min. og 400 kr. for 90 min. for en halv bane. Der pålægges et ekstra gebyr på 250 kr., hvis der forekommer manglende oprydning på kunstgræsbanen og i omklædningsrummet.

Kontakt
Spørgsmål vedrørende praktiske foranstaltninger, som eksempelvis nøgleudlevering, banelys og booking rettes til hhv. Jetsmark Idrætscenter og Aabybro IF.
Kunstgræsbane i Jetsmark, Jetsmark Idrætscenter, Bredgade 140, 9490 Pandrup, post@jetsmarkhallen.dk
Kunstgræsbane i Aabybro, Aabybro IF, Viaduktvej 28B, 9440 Aabybro, træffes mandag og onsdag mellem 10 og 12 på tlf. 98242172.

Omklædning
Hvis en forening anvender kunstgræsbanen uden for centrets eller klubbens nuværende bemandingstid, kan det ikke forventes at der er åbent til omklædningsmulighederne. Ønskes der på disse tidspunkter mulighed for omklædning kan foreningen aftale dette med centret eller klubben. Foreningen skal betale for denne service. Udgiften er ikke tilskudsberettiget.