Præcise adresser skal redde menneskeliv

Hvis du er ejer eller administrator af en ejendom vil kommunen måske snart kontakte dig for at fastsætte bedre adresser.

De danske adresser skal gennem det næste halvanden års tid forbedres. Dette skal sikre korrekte og præcise adresser til gavn for borgere, offentlige myndigheder og private virksomheder. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bakker op med love, regler og vejledninger.

Heldigvis har Jammerbugt Kommune gode adresser. Men de skal blive endnu bedre.

Derfor vil vi gennemgå alle adresser i kommunen for at se, om der er adresser, der kan blive mere præcise, og vil efterhånden kontakte alle virksomheder og borgere, som berøres.

En upræcis eller ligefrem forkert adresse kan i yderste konsekvens koste menneskeliv. Derfor skal vi gennem opgaven sikre, at der er sammenhæng mellem den officielle adresse og den adresse, som du som borger eller virksomhed anvender.

Hvorfor er præcise adresser vigtige?

 

Hvad du som borger eller virksomhed kan gøre for kommunen

Som borger og virksomhed kan du være med til at gøre en forskel. Du skal blot gøre følgende.

 

1.Kontrollér din adresse

Kontrollér om den adresse, du selv bruger, også findes officielt. Det gør du ved at se på kortet med de officielle adresser. Følg linket herunder.

Kort med de officielle adresser i kommunen. Her kan du også indberette en uoverensstemmelse.

 

2. Synligt husnummer

Du skal have et synligt husnummer, som kan ses fra adgangsvejen.

Forestil dig en ambulance eller en brandbil, som hurtigt skal finde uheldstedet, men hvor husnummeret mangler eller er mangelfuldt. Det kan koste dyrebar tid, som i yderste konsekvens kan koste menneskeliv.

Du kan også overveje, om du har nok adresser på din ejendom. Du kan stille dig selv det enkelte spørgsmål:

Vil de kunne finde mig, hvis jeg opholder mig ved f.eks. min vindmølle, gyllebeholder, fritstående hestestald eller i en af min virksomheds andre bygninger, og er der et synligt husnummer på stedet?

 

3. Opdatér din GPS regelmæssigt

Sidst men ikke mindst vil vi anbefale dig, at du opdaterer din GPS regelmæssigt, samt sørger for at gøre GPS-firmaerne opmærksom på, når du finder en fejl. Læs mere ved at følge nedenstående menupunkt.

Hvad kan du gøre som virksomhed ?

Ca. 2,5 % af virksomhederne i Jammerbugt Kommune har en umiddelbar uoverensstemmelse med den adresse, som de har registreret sig med i CVR-registret.

Husk at opdatere din GPS

Vi oplever fra tid til anden, at folk henvender sig med fejl i deres GPS-kort, fordi GPS'en ikke kan finde den ønskede adresse, eller at GPS'en navigerer dig ad mærkelige veje.

Rigtige adresser og synlige husnumre

En rigtig adressering er meget vigtig. Adresserne fungerer som vejviser for blandt andet postbudet. Men når uheldet er ude, er det også vigtigt, at ambulancen, politiet eller brandvæsenet hurtigt og sikkert kan komme frem.

Kontakt

Vækst- og Udviklingsforvaltningen
Lundbakvej 5
9490 Pandrup
Tlf.: 72 57 77 77
vu@jammerbugt.dk

GIS Jammerbugt - Adressemyndighed
Lene Østergaard
Tlf. direkte: 72 57 73 08
leo@jammerbugt.dk