Arbejdsmarkedspensioner

En arbejdsmarkedspension er den pensionsordning, du som lønmodtager har i kraft af dit ansættelsesforhold.

Pensionen er knyttet til dit arbejde

En arbejdsmarkedspension kendetegnes først og fremmest ved, at pensionen er knyttet til dit ansættelsesforhold.

Arbejdsmarkedspensioner mindsker forskellen mellem din indtægt som erhvervsaktiv og som pensionist. For mange danskere vil arbejdsmarkedspensionen udgøre en væsentlig del af indtægterne som pensionist.

Normalt betaler både du og din arbejdsgiver til pensionen via lønnen. Pensionen udgør i de fleste tilfælde en fast procentdel af din løn. Hvis du er tjenestemand, indbetaler du ikke til pensionen, men optjener ret til den.

Tre slags arbejdsmarkedspension

Der findes tre slags arbejdsmarkedspensioner:

  • overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension, der er aftalt gennem en overenskomst
  • firmapension, der er aftalt mellem en arbejdsgiver og et pensionsselskab
  • tjenestemandspension for statslige tjenestemænd og for tjenestemænd ansat i kommuner og regioner
Overenskomstbaserede ordninger

De overenskomstbaserede ordninger udgør hovedparten af arbejdsmarkedspensionerne. En overenskomstbaseret ordning gælder for en gruppe af lønmodtagere, som typisk har samme erhvervsmæssige eller uddannelsesmæssige tilhørsforhold, uanset hvilken virksomhed de er ansat i.

Det er lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiverne, der aftaler løn og pension i overenskomster, der gælder for alle ansatte inden for området.

Firmapensioner

En firmapension omfatter medarbejderne på en bestemt virksomhed. Arbejdsgiveren kan derfor frit vælge, hvilket pensionsselskab, der skal administrere ordningen.

Ordningen er bundet af de aftaler, der er indgået mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden om, hvordan pensionsordningen skal sættes sammen, og hvad den skal dække.

Tjenestemandspensioner

En tjenestemandspensionsordning er knyttet til dit ansættelsesforhold. Størrelsen af din pension afhænger af, hvor længe du arbejder som tjenestemand. Du optjener ret til pensionen i forhold til det antal år, du er ansat som tjenestemand.

Tjenestemandspensioner følger tjenestemandspensionsloven, hvis du er tjenestemand ansat i staten. Reglerne for tjenestemænd i kommuner og regioner svarer indholdsmæssigt stort set til tjenestemandspensionsloven.

Tjenestemandspensioner bliver finansieret på finansloven eller via kommunernes eller regionernes budgetter.

Kan jeg udskyde min pension?

Pension er også forsikring

Skat af pension og efterløn

PensionsABC (nyt vindue)

Forsikringer i pensionen

Pension handler ikke kun om dit liv som ældre. Det handler også om, hvordan du og din nærmeste familie er sikret, hvis der skulle ske dig noget. Når du planlægger, hvor meget du vil lægge fra til din pension, er det en god ide at kigge på, hvad din pension indeholder af forsikringer, hvis du dør eller mister evnen til at arbejde.

Arbejdsmarkedspensionerne indeholder ofte ydelser, der udbetales til dine efterladte, hvis du dør, inden du går på pension. De fleste arbejdsmarkedspensioner rummer også en forsikring, hvis du skulle miste evnen til at arbejde, inden du går på pension.

Sådan udbetales pensionen

Arbejdsmarkedspension, der er aftalt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, kan være opbygget på mange forskellige måder. Man skelner typisk mellem fire forskellige typer, alt efter hvordan pengene bliver udbetalt:

  • Livrente/alderspension: En livrente er normalt livsvarig. Men den kan også udbetales over mindst ti år og kaldes da en ophørende livrente. En livrente kan oprettes, uanset hvor gammel du er. Livrenten kan som hovedregel tidligst begynde at blive udbetalt fem år før din folkepensionsalder. Udbetalingerne er skattepligtige.
  • Ratepension: Med en ratepension får du årlige udbetalinger i 10 til 25 år. Ratepensionen kan som hovedregel tidligst begynde at blive udbetalt fem år før din folkepensionsalder og senest 10 år efter din folkepensionsalder. Udbetalingerne er skattepligtige. Du kan vælge at omlægge ratepensionen til en livsvarig livrente på et senere tidspunkt.
  • Kapitalpension: En kapitalpension bliver udbetalt som et engangsbeløb og kan tidligst blive udbetalt fem år før din folkepensionsalder og senest 10 år efter din pensionsalder. Udbetalingerne er afgiftspligtige med 40 pct. Du kan vælge at omlægge din kapitalpension til en ratepension eller livrente. Det er ikke længere muligt at indbetale på en kapitalpension med fradragsret.
  • Aldersforsikring/aldersopsparing: En aldersforsikring bliver udbetalt som et engangsbeløb og fungerer stort set på samme måde som en kapitalpension. Forskellen ligger i, at du betaler skatten ved indbetalingen og ikke ved udbetalingen, som er afgiftsfri. Ligesom kapitalpensionen kan aldersforsikringen som hovedregel tidligst blive udbetalt fem år før din folkepensionsalder og senest 10 år efter det tidligste tidspunkt. Ordningen kaldes en ”aldersopsparing”, hvis den er oprettet i et pengeinstitut, og ”aldersforsikring”, hvis den er oprettet i et pensionsselskab.

En overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension er oftest livsvarig. Det betyder, at du får udbetalt penge, fra du går på pension, til du dør.

Udbetalingen af tjenestemandspension er livsvarig.

Arbejdsmarkedspensionens betydning for folkepensionen

Det kan påvirke størrelsen af din folkepension, når din arbejdsmarkedspension bliver udbetalt

En overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension er obligatorisk og solidarisk

En overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension er obligatorisk og solidarisk. Det betyder, at alle, der er omfattet af ordningen, normalt bliver optaget på lige vilkår. Firmapensioner er også obligatoriske og som regel solidariske.

Du har i kraft af dit arbejde både ret og pligt til at være omfattet af den ordning, der gælder på dit overenskomstområde eller i den virksomhed, hvor du arbejder. Du kan derfor ikke blive afvist fra at blive optaget i en ordning, ligesom du heller ikke kan melde dig ud af ordningen.

Kvinder lever normalt længere end mænd og får derfor typisk pension i flere år. Alligevel får kvinder og mænd det samme udbetalt i pension om måneden, hvis deres pensionsordninger er ens, og de har indbetalt det samme. Det er det såkaldte unisex-princip.

Arbejdsmarkedspensioner er indrettet for at tilgodese en hel gruppe lønmodtageres behov. Derfor bliver der taget udgangspunkt i gruppen som helhed og de mest efterspurgte ønsker og behov for pensionsdækning, når aftalerne bliver forhandlet af arbejdsmarkedets parter eller i den enkelte virksomhed. Man vurderer altså ikke behovet hos den enkelte person. Dog vil det ofte være muligt for den enkelte at tilvælge ydelser, der ligger ud over de obligatoriske dele, der er fundamentet i en solidarisk arbejdsmarkedspension.

Fx kan enlige lønmodtagere, der ikke har børn, også være omfattet af en ordning, der indeholder ægtefælle- og børnepension.

Jo større risikoen er for død og invaliditet for en lønmodtagergruppe, desto mindre andel af indbetalingerne vil gruppen typisk få udbetalt i løbende pensioner, fordi der går flere penge til forsikringsdelen.

Kend din arbejdsmarkedspension

Du kan ikke gå ud fra, at arbejdsmarkedspensionen tager hensyn til, at dine behov for forsikring adskiller sig fra de øvrige lønmodtageres behov inden for dit overenskomstområde eller i din virksomhed. Du kan have særlige behov eller ønsker, som arbejdsmarkedspensionen ikke tager højde for.

Hvis du har en arbejdsmarkedspension, er det derfor en god ide at undersøge, hvad den indeholder af muligheder og dækninger.

Flere og flere arbejdsmarkedspensioner, som er aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager, tilbyder valgmuligheder, så du i højere grad selv kan bestemme, hvordan din pension skal stykkes sammen.

Du kan spørge din pensionskasse eller dit pensionsselskab, hvordan din pension er sammensat.

Hvis du er tjenestemand og ansat i staten, kan du henvende dig til Moderniseringsstyrelsen. Hvis du er tjenestemand, ansat i en region eller kommune, kan du henvende dig der, hvor du er eller senest har været ansat som tjenestemand.

Arbejdsmarkedspension, hvis du skifter job

Pensionsbranchen har indgået en jobskifteaftale, der giver dig ret til at flytte dine obligatoriske pensionsordninger, som er oprettet gennem arbejdet og aftalt via en overenskomst, når du skifter job.

Fordi valget af pensionsselskab er aftalt mellem din fagforening og arbejdsgiverforening, kan du kun flytte din arbejdsmarkedspensionsordning til et andet pensionsselskab, hvis dit nye job hører under et andet overenskomstområde, eller hvis du skifter til en firmapensionsaftale.

Hvis du har optjent en arbejdsmarkedspension under overenskomstansættelse i staten, kan pensionen ved jobskifte overføres til et andet pensionsselskab, der opfylder de krav til ydelserne i pensionsordningen, som stilles til pensionsordninger for statsansatte, fx at pensionen skal indeholde en livrente, en invalidedækning og børnepension. Hvis pensionsordningen i det nye pensionsselskab ikke indeholder de samme ydelser, som gjaldt i det tidligere pensionsordning, kan du stadig flytte din pensionsordning, hvis det nye pensionsskab indestår for, at den del af pensionen, der er optjent under den tidligere ansættelse i staten, fortsat respekterer de krav, der hidtil har været gældende.

Kontakt dit nye pensionsselskab for at høre om mulighederne for at flytte din pensionsordning.

Ved at flytte eller samle dine pensioner kan du mindske de løbende omkostninger til administration. Det gælder, især hvis pensionen udgør et mindre beløb.

Vilkårene for flytning af din arbejdsmarkedspension

Vilkårene for flytning afhænger af størrelsen på din arbejdsmarkedspensionsordning. Der er følgende muligheder:

Beløb under 20.000 kr. (2017):

  • Pensionsordningen kan altid flyttes.
  • Det er gratis at flytte pensionsordningen.

Beløb mellem 20.000 kr. og 48.200 kr. (2017):

  • Pensionsordningen kan altid flyttes.
  • Det pensionsselskab, du flytter til, må ikke kræve et gebyr for at flytte din pensionsordning.
  • Det pensionsselskab, du flytter fra, må godt opkræve et gebyr.

Beløb over 48.200 kr. (2017):

  • Pensionsordningen kan altid flyttes inden for de første 36 måneder.
  • Det pensionsselskab, du flytter til, må ikke kræve et gebyr for at flytte din pensionsordning.
  • Det pensionsselskab, du flytter fra, må godt opkræve et gebyr.

Hvis du gennem din pensionsordning har et gennemsnitsrenteprodukt, skal du ved flytning af din pensionsordning være opmærksom på, om dit pensionsselskab har indført et såkaldt kursværn. Kursværnet er en procentsats, som pensionsselskabet trækker fra en kundes pensionsopsparing, hvis kunden hæver sin opsparing før tid eller flytter den til et andet pensionsselskab. Hvis dit pensionsselskab opkræver et gebyr for at flytte din pensionsordning skal dette betales oveni kursværnet.

Et kursværn sikrer, at de tilbageblevne kunder ikke får et tab på deres pensionsopsparinger, når nogle kunder ønsker at flytte deres pensionsordning. Med pludselig, meget kraftige kursfald kan der opstå en situation, hvor markedsværdien af et pensionsselskabs aktiver bliver lavere end værdien af hensættelserne til dækning af kundernes pensioner. Uden et kursværn ville det være muligt for kunderne at stikke af fra tabet og efterlade regningen til de øvrige kunder.

Kontakt dit pensionsselskab eller din pensionskasse, hvis du vil vide, hvad det koster at flytte din pensionsordning, og om der er indført kursværn.

Selvstændige har ikke arbejdsmarkedspension

Som selvstændig kan du overveje, hvad du skal leve af, når du bliver pensionist, eller hvis du mister evnen til at arbejde. Hvis du er selvstændig, har du ikke en arbejdsmarkedspension. Det er derfor en god ide, at du overvejer dine behov for at sikre dig gennem en individuel pension.

Du vil dog normalt kunne få folkepension, ligesom du vil kunne søge om førtidspension, hvis du ikke længere kan arbejde.

Hvem administrerer min arbejdsmarkedspension?

Du kan finde ud af, hvem der administrerer din arbejdsmarkedspension, hvis du undersøger den overenskomst, der gælder for dit job. Det kan fx være:

  • PFA: PFA administrerer pension, der er en del af overenskomsterne, som er indgået af Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Teknisk Landsforbund, Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og Dansk Sø-Restaurations Forening.
  • Industriens Pension: Industriens pension administrerer pension, der er en del af overenskomsterne indgået af Co-industri eller et eller flere af de forbund, der er med i Co-industri, dvs. 3F Fagligt Fælles Forbund, Dansk Metal, HK Privat, Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund, Forbundet Træ-Industri-Byg, Blik- og Rørarbejderforbundet og Malerforbundet i Danmark.
  • PensionDanmark: PensionDanmark administrerer pension, der er en del af overenskomsterne for de ansatte inden for byggeri, transport, privat rengøring, hotel- og restaurationsbranchen m.fl. Overenskomsterne er indgået mellem en række fagforbund (herunder bl.a. 3F, Forbundet Træ-Industri-Byg, Dansk El-forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet samt Malerforbundet) og en række arbejdsgiverforeninger arbejdsgiverforeninger (herunder bl.a. DI, Dansk Byggeri, Tekniq, Dansk Erhverv og GLS-A).
  • SAMPENSION: SAMPENSION (Kommuners Pensionsforsikring) administrerer pension, der er en del af overenskomsterne indgået af Offentligt Ansattes Organisationer, HK Kommunal, håndværkerorganisationerne (Dansk Metal, Forbundet Træ-Industri-Byg, Blik- og Rørarbejderforbundet m.fl.), Bibliotekarforbundet og HK Privat.
  • PenSam: PenSam administrerer pensioner, der er en del af overenskomster indgået af FOA – Fag og Arbejde.