Inge Petersen (A)


Billede af Inge Petersen

Inge Pedersen, underviser – 65 år.

  

Medlem af:

 

- Kommunalbestyrelsen siden 1998

- Børne- og Familieudvalget

- Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget

- Boligselskabet BSB`s bestyrelse

- Musikskolens bestyrelse

- Ligestillingsudvalget.

 

Jeg er en aktiv kvinde i politik, der har:

  • lyst,energi og interesse i det politiske arbejde
  • bedre tid på grund af mindre arbejdstid
  • god indsigt i samfundsforhold og – udvikling
  • 12 års erfaring i kommunalbestyrelsesarbejde.

Jeg blander mig i politik, fordi jeg ønsker at få indflydelse på at skabe de bedste levevilkår for alle borgere i Jammerbugt kommune, og naturligvis også på lokalsamfundets udvikling.

 

Jeg tager mit udgangspunkt i socialdemokratiske ideologier, som for mig handler om fællesskabets værdier.

 

For mig er det vigtigt, at alle har et eksistensgrundlag, at der tilbydes de bedste børnepasningsmuligheder, skole-, fritids- og kulturtilbud, ældreomsorg og gode boligforhold, samt at der til stadighed er gang i udviklingen i hele Jammerbugt kommune.

 

Jeg vil arbejde for, at den økonomi, der er til rådighed i Jammerbugt kommune, bliver prioriteret med udgangspunkt i socialdemokratiske værdier.

Jeg måler et samfunds velfærd i, hvordan vi behandler de svageste borgere.

 

Jeg er uddannet i kommunal administration og undervisning. Har arbejdet i den offentlige sektor i 40 år, og beskæftiger mig nu med uddannelse af ansatte i kommuner og regioner.

 

Jeg er gift med murer Bent Pedersen. Vi har boet i Nørhalne siden 1968. Sammen har vi en datter, svigersøn og 2 pigebørnebørn, som vi er så heldige at følge tæt i deres opvækst.

 

Min fritid går med politik, kunst og kultur, foreningsarbejde – og ikke mindst samvær med familie og venner.

 

Jeg er altid god for en snak på tlf. 98 268047/inge-p@mail.dk/inp@jammerbugt.dk