Du er her: Forside –› Politik og Demokrati –› Politikere –› Helle Bak Andreasen
Helle Bak Andreasen (V) |
|
Jeg er 41 år og født og opvokset i Brovst. Jeg er gift med Carsten Bak Andreasen, og sammen har vi Pernille på 12 år og Astrid på 9 år. Min mand driver et maskinværksted, Innosteel på Ø. Svenstrup Mark, hvor jeg prøver at have styr på det kontormæssige.
’Borgeren i Centrum’ var en af hovedsætningerne i kommunalreformen, og bl.a. derfor valgte Jammerbugt kommune at oprette Tema- og Udviklingsudvalget. Udvalget fik til opgave at arbejde med landdistriktsudvikling og borgerinddragelse. Fra 2010 skiftede udvalget navn til Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, og udvalget fik derudover ansvar for fritidsområdet. Jeg er så privilegeret at være formand for udvalget.
Jeg har fokus på:
Efterhånden har vi fået en lang række gode erfaringer med at arbejde med landdistriktsudvikling og givet økonomisk støtte til op imod 70 projekter. Det er min oplevelse, at vi i Jammerbugt Kommune har rigtig mange aktive ildsjæle, som har afgørende betydning for kommunens udvikling. Jeg er overbevist om, at vi i fællesskab nok skal bevare Jammerbugt Kommune som en attraktiv bosætningskommune.
På fritidsområdet er det vigtigt for mig, at vi, gennem et samspil mellem foreninger og politikere, arbejder for at udvikle fritidstilbuddene og de fysiske rammer, så de matcher borgernes efterspørgsel og behov.
Selv om min tid sikkert vil koncentrere sig meget om det udvalg, jeg er medlem af, følger jeg også nøje med i arbejdet i de øvrige politiske udvalg. |