Molen på Gjøl

Velkommen til Jammerbugt Kommune

 

Velkommen til Jammerbugt Kommune - Kommunen mellem hav og fjord - landet med en imponerende natur.

Jammerbugt Kommune er et godt sted at bo, et godt sted at arbejde og et godt sted at besøge - ja i det hele taget et godt sted at leve.

I Jammerbugt Kommune vil vi skabe grundlag for at fastholde og udvikle et godt serviceniveau for borgere og erhvervsliv.

Kommunalbestyrelsen vil sikre overskud og handlekraft til udvikling og nye initiativer.

Kommunalbestyrelsen vil være en synlig og attraktiv medspiller i bestræbelserne på at styrke bosætningen, erhvervsudviklingen og turismen i kommunen.

I Jammerbugt Kommune ønsker vi en decentral struktur under hensyntagen til helheden, og vi vil aktivt arbejde for dialog med og involvering af borgere, brugere og foreninger i de lokale beslutninger.

 

I Jammerbugt Kommune prioriteres udviklingen i og af lokalområderne højt - at der er liv i lokalområderne vidner det rige foreningsliv - som henvender sig til alle aldersgrupper - om.

I bestræbelserne på at forfølge målet om fortsat udvikling i lokalområderne vil Kommunalbestyrelsen i 2007 i et samarbejde med borgerne udarbejde en handlingsorienteret landdistriktspolitik for Jammerbugt Kommune.

Jammerbugt Kommunes vision kan konkretiseres i følgende målsætninger:
- Vi ser Kommunen som en helhed
- Vi er en attraktiv bosætningskommune med plads til alle
- Vi arbejder for en dynamisk og fremtidsorienteret erhvervsudvikling
- Vi satser på vore rekreative naturområder, kultur, fritid og udvikling af turismen.

Kommunens hjemmeside er tænkt, som et nyttigt redskab for kommunens borgere og andre, som har interesse i Jammerbugt Kommune blandt andet i et forsøg på at få en endnu bedre dialog med borgerne i Kommunen.

Såfremt du ikke kan finde svar på alle dine spørgsmål på denne hjemmeside er du meget velkommen til at besøge vore borgerservicecentre eller forvaltninger eller ringe eller til at skrive en e-mail. Man kan altid trygt henvende sig til den kommunale administration med spørgsmål og lignende.

Jammerbugt Kommune er en servicevirksomhed - det betyder blandt andet, at kommunens personale lægger stor vægt på at være servicemedarbejdere for borgerne i kommunen.
Vi vil løbende udvikle vores hjemmeside og dermed også med tiden yderligere øge anvendeligheden i forhold til direkte borgerservice.

Velkommen til Jammerbugt Kommune!

Venlig hilsen

Mogens Gade
Borgmester 

Kontakt

Jammerbugt Kommune

Toftevej 43

9440 Aabybro

Hovednr.: 72 57 77 77

Hovedfax: 72 57 88 88

raadhus@jammerbugt.dk

 

Borgmester 

Mogens Gade

Valgt for Venstre  

Olaf Ryes Vej 10, Skovsgaard

9460 Brovst
Tlf. arbejde: 72 57 70 01
Tlf. privat: 98 23 30 46
mga@jammerbugt.dk