Kostpolitik for Søstjernen

 

Det første måltid på dagen er det vigtigste af dagens måltider. Det er derfor vigtigt at undgå morgenmad med et højt sukkerindhold. For at sikre at børnene får et morgenmåltid, vil der, i Søstjernen, blive serveret morgenmad fra kl. 06.30 til kl. 07.30 ( for vuggestuebørnene indtil kl. 08.00)

 

Der tilbydes mellemmåltider til børnene, da det er vigtigt, at børnene bliver tilført energi og næring fordelt over hele dagen.

 

Søstjernen tilbyder formiddagsfrugt ved 9-tiden og eftermiddagsmad ved 14-tiden. Måltiderne, som serveres for børnene, skal være ernæringsrigtige og varierede.

 

Kosten som serveres i vuggestuedelen skal dække 2/3 af den daglige anbefalede kost. Kosten skal indeholde kød, indmad, fisk, frugt, grønt og gryn i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. De råvarer, der anvendes til kosten, må gerne følge årstiderne.

 

Brug af salt og sukker holdes til et absolut minimum.

 

Der serveres ikke slik eller sodavand i institutionen.

 

Der opfordres til, at forældrene tager hensyn til institutionens kostpolitik om et begrænset sukkerindtag ved fødselsdage.

 

Kage og lign. er ikke en fast del af hverdagen i Søstjernen, men vi lægger stor vægt på traditioner og højtider.

 

Som udgangspunkt er det forældrenes ansvar, hvad og hvor meget sukker barnet indtager. Hvis der i Søstjernen serveres sukkerholdige produkter, tilbydes der altid et sundt alternativ.

 

Der serveres så vidt muligt den samme mad til alle børn i vuggestuen. Der tages dog hensyn til børn i overgangperioden (9-12 mdr.) fra mælk til almindelig kost. Der tilbydes forskellig slags grød, fx, havregrød, hirsegrød, øllebrød og risengrød.

 

Børn, der af religiøse årsager fx ikke spiser svinekød, bliver tilbudt et alternativ i form af fx oksekød, fisk eller en vegetarret. Der serveres ikke Halal slagtet kød.

 

Der tages hensyn til børn, der har behov for diæt. Ved lægeerklæring tilpasses maden det enkelte barn.

 

I Søstjernen ved vi, at det er vigtigt, at sund kost går hånd i hånd med det at være fysisk aktiv. Den primære anbefaling er, at alle børn og unge bør være fysisk aktive i mindst en time om dagen.
 

Søstjernens aktive udeliv tilskynder børnene til at bruge deres krop til leg og bevægelse. Yderligere tilstræber vi, at børnene kommer ud af huset via gåture. Der vil også blive tilbudt aktiviteter som rytmik, dans og aktiv leg i den nærvedliggende gymnastiksal.
   

Kontakt  

Søstjernen

Nørtorupvej 2

9690 Fjerritslev

Tlf.: 72 57 80 75

sbp@jammerbugt.dk

 

Leder

Vacant

 

Konstitueret leder

Heidi Larsen