Du er her: –› Om Brovst Børnehave –› Virksomhedsplan –› Ledelsens visioner
|
|
Ledelsens visioner2008 bliver for os, et år kendetegnet af forandringer - først og fremmest naturprojektet i samarbejde med Børnehaven Bøgebakke og vores udvidelse af børnehaven. Begge projekter betyder ændringer af børnehavens struktur og udvikling af samarbejdsrelationer, og forudsætter en vis forandringsparathed hos den enkelte i personalegruppen. Natur-projektet i samarbejde med Børnehaven Bøge Bakke er et spændende projekt på flere niveauer - både i forhold til de børn der skal deltage og ikke mindst for personalet som i en længere periode skal samarbejde med andre kollegaer. I forhold til de kommende børnehaveklassebørn, vil det betyde en større tryghed ved skolestarten til august. Ydeligere er naturprojektet i sig selv unikt, set i relation til en anderledes børnehavedag med mulighed for ro, fordybelse og undren i forhold til oplevelserne ude i naturen. Udvidelsen af børnehaven er berammet færdig sidst i november måned. I denne forbindelse skal vi have fokus på at føre det bedste med os fra den gamle institutionskultur - men også være bevidste om at gøre op med "vi plejer", og se kritisk og konstruktivt på, hvordan vi skal strukturere os i det nye hus, og samtidig have øje for nye måder at gøre tingene på. For at vi får det bedste udgangspunkt for de projekter er det meget vigtigt at hele personalegruppen bakker op om processen, er udviklingsparate og ser muligheder frem for begrænsninger.
Arbejdet med assertion/kommunikation samt ICDP, ser jeg som vigtige redskaber for os i denne proces. |
KontaktBrovst Børnehave Elmevej 6 9460 Brovst Tlf.: 72 57 82 90
Leder: Bente Hyttel Mobil: 30 56 16 86
Souschef: Majbritt Thorngaard Balzer |