Udsigt over legepladsen

De fysiske rammer

 

Brovst Børnehave blev opført af Dansk Røde Kors i 1970. I 1985 blev institutionen købt af Brovst Kommune.


I 2003 blev børnehaven delvis udbygget og fuldstændigt renoveret, hvilket har bevirket at vi har fået et stort, lyst og dejligt køkken alrum, med plads til forskellige aktiviteter.

Institutionen er stueopdelt, med to stuer. Dette tror vi, gør at det er nemt at starte i vores børnehave, da der er en vis portion tryghed ved at skulle forholde sig til et lille fysisk areal. Samtidig med at barnet i starten kun skal forholde sig til de børn og voksne der er på stuen. Stuerne er opdelt med tumlerum og dukke/legekøkkenrum med mere.

 

Når børnene er blevet trygge ved at være i børnehave, begynder de som regel at søge mod den anden ende af huset og undersøger de fysiske rammer, og der opbygges måske leg og venskaber på tværs af stuerne. Til hver stue er der tilhørende toiletter og børnegarderober.
For personalet forefindes der kontor, personalestue samt garderobe og toilet.

Børnehaven er beliggende midt i Brovst By, vi har en meget stor og attraktiv legeplads, der giver mange muligheder for at lege udendørs. Legepladsen er inddelt i forskudt niveau, Øverste del er indrettet med gynger, sandkasse, klatretårn, go-cart bane, værksted ogsås videre. Nederste del med klatretræer, kælkebakke, aktivitetstårn, legehuse, stort grønt friareal med mere


I øvrigt har vi til huse tæt på rutebilstationen, hvilket betyder at vi har gode muligheder for at tage på ture ud af huset, til blandt andet skov og strand.

 

 

Kontakt 

Brovst Børnehave

Elmevej 6

9460 Brovst

Tlf.: 72 57 82 90

brovstbh@jammerbugt.dk

 

Leder:

Bente Hyttel

Mobil: 30 56 16 86

 

Souschef:

Majbritt Thorngaard Balzer