Iværksætteraften på Erhvervscenter Jammerbugt i Aabybro
Erhvervscentret afholder mandag d. 26. februar fra kl. 18,30-21,30
et åbent-hus arrangement for tidligere iværksættere i Brovst,Aabybro, Fjerritslev og Pandrup og nye iværksættere i Jammerbugt Kommune.
Arrangementet afvikles som en rådgiveraften, hvor den enkelte iværksætter kan booke sig ind til individuel rådgivning hos advokat, revisor, erhvervschef og erhvervskonsulenter.
Erhvervscentret vil herudover informere om de meget succesrige iværksætterkurser:
Trin 1, som giver god basisviden og klæder deltagerne på til en ny tilværelse som selvstændig erhvervsdrivende.
Trin 2, som giver deltagerne en række praktiske værktøjer inden bl.a. salg og markedsføring.
Trin 3, som lærer deltagerne at tænke langsigtet og strategisk.
Alle kurserne afvikles lokalt, nemlig i Aabybro.
Trin 1 er i fuld gang og endnu et Trin 1 starter d. 20. marts p.g.a. overtegning til det første kursus. Trin 2 starter 15. maj og Trin 3 i efteråret 2007.
Forhåndstilmelding er nødvendig til rådgiverarrangementet d. 26.februar p.g.a. begrænset antal pladser.
Tilmelding på tlf. 7257 8980 eller email: khr@jammerbugt.dk
senest d. 22. februar.
|