Borgemster Mogens Gade og besøg fra Strzelce Krajenskie Kommune i Polen

Internationalt samarbejde i Jammerbugt

 

- Det er store oplevelser

- Det er kontakt mellem mennesker 
- Det er glæde og inspiration udover alle grænser 
- Det er perspektivrigt 
- Det er for alle

Det er Jammerbugt Kommunes holdning, at kontakt og samarbejde til byer i det øvrige Europa og den øvrige verden, ikke blot er med til at fremme forståelse og åbenhed mellem landene og over for andre kulturer, men i høj grad også bidrager til udvikling, inspiration og dynamik af alle områder og samfundsforhold i vores byer og lande.

Derfor er der etableret indholdsrige venskabsbysamarbejder til byer i Finland, Sverige, Norge, og Polen.

En betydningsfuld del af dette internationale engagement er også hele det mellemfolkelige område med blandt andet hele det folkeoplysende kultur- og foreningsfællesskab i vores byer og lande.

Jammerbugt Kommunes Kommunalbestyrelse har afsat en økonomisk sum på budgettet for året 2007 til brug for Jammerbugt Kommunes internationale engagement som helhed.

Af denne sum kan der blandt andet bevilges rejsetilskud til medlemmer af det samlede forenings- og kulturliv og skoler i forbindelse med deltagelse i arrangementer og kulturaktiviteter i vores venskabsbyer, tilskud til almene arrangementer her i Jammerbugt Kommune i forbindelse med besøg fra venskabsbyerne på forenings- institutions- og skoleniveau.

Der kan allerede nu ansøges om andel i disse penge i relation til planlagte aktiviteter og arrangementer i venskabsbyregi i 2007. Kontakt i den forbindelse meget gerne Jammerbugt Kommunes Venskabsbysekretariat i Aabybro Rådhus, direkte 7257 7395 Sonia Jensen, E-mail: som@jammerbugt.dk

Jammerbugt Kommunes Venskabsbysekretariat er behjælpelig med alle spørgsmål i relation til det internationale engagement. Venskabsbysekretariatet har herudover den daglige direkte linje til alle vores venskabsbyer, og er behjælpelig med blandt andet: 
 - Formidling af kontakten til alle interesseområder i venskabsbyerne. 
 - Tilrettelægning af projekter, - herunder også udviklingsorienterede projekter i EU-regi, og

    hvor flere lande ønskes involveret. 
 - Tilrettelægning af besøg og programmer inden for alle områder 
 - Og alle øvrige spørgsmål somled i det internationale engagement

Vi opfordrer alle til at gøre brug af dette spændende mellemfolkelige kultur- og foreningstilbud og internationale netværk over landegrænser, - venskabsbyer og lande i det øvrige Europa, som vi hver for sig kan anbefale på det allervarmeste.

Alle er derfor meget velkommen til at kontakte Venskabsbysekretariatet i Aabybro Rådhus, direkte 7257 7395, E-mail: son@jammerbugt.dk 

Læs mere om Jammerbugt Kommunes venskabsbyer