Folketingsmedlem Tina Nedergaard besøger Jammerbugt Kommune


Den 11. juni besøger folketingsmedlem Tina Nedergaard (V) en række institutioner i Jammerbugt Kommune.

Dagen starter hos borgmester Mogens Gade på Rådhuset, hvorefter Tina skal på rundtur til Anlægsvejens Børnehave i Aabybro, Pujeordningen Mariehønen, Pandrup og Plejehjemmet Solbakken, Brovst.

"Grunden til mit besøg er kort sagt, at jeg meget gerne vil danne mig et indtryk af de kommunale institutioner og drøfte dagligdagen med brugere og personale for at øge min viden. Den kommunale service er afgørende for vores borgere, og jeg føler et ansvar for at sætte mig grundigt ind i sagerne. Jeg vil gerne gøre mit til at løfte Jammerbugt Kommune, forudsætningen herfor, at jeg kender kommunen godt og grundigt og har overblik over kommunens forhold, det glæder jeg mig over, at Mogens Gade vil bidrage til", udtaler Tina Nedergaard.


Mogens Gade glæder sig over Tina Nedergaards interesse for hendes nye valgkreds – og vil i den forbindelse håbe, at andre folketingskandidater fra andre partier også får lyst til en lille tur rundt i Jammerbugt Kommune. Udover besøget rundt på nedennævnte institutioner vil jeg naturligvis benytte lejligheden til at gøre Tina Nedergaard opmærksom på, at vi i Jammerbugt Kommune har et stort behov for, at den kommunale udligningsreform bliver gennemført – således, at vi får en lidt bedre økonomi: Siger Mogens Gade.

Endelig er Tina Nedergaard og Mogens Gade indstillet på at drøfte strategi for den bedste måde at fremme ønskerne om en omfartsvej i den vestlige del af Jammerbugt Kommune og en vestlig Limfjordsforbindelse.

Program for Tina Nedergaards besøg den 11. juni 2007 i Jammerbugt Kommune

Kl. 12.00 Frokost på Borgmester Mogens Gades kontor

Kl. 13.00 Anlægsvejens Børnehave, Anlægsvej 1, 9440 Aabybro
Leder Inger Sørensen
Normering
Den kommunale del: gennemsnitsnormering 50 børn
Specialgruppe: 8 børn med vidtgående fysisk/psykisk handicap

Kl. 14.15 Puljeordningen Mariehønen, Møllevænget 5, 9490 Pandrup
Leder Kirsten Nielsen
Normering
15 børn

Kl. 15.30 Plehjemmet Solbakken, Egevej 8, 9460 Brovst
Leder Sv. Erik Hauerslev