Billede af logo for samarbejdspartner

Rådgivning

 

Gode råd er gratis 

Erhvervscenter Jammerbugt er del af Nordjysk Iværksætter Netværk  (NIN) og tilbyder gratis råd og vejledning for iværksættere. Vi er ikke eksperter i alt. Men vi véd, hvad du skal huske og hvem du bør tale med, inden du tager springet fuldt ud - eller når du står midt i det hele.

 

Vi har et forgrenet netværk af samarbejdspartnere med forskellige ekspertiser indenfor eksempelvis økonomi, teknisk viden, patenter og rettigheder, jura, markedsføring med videre. Du er derfor sikret kvalificeret rådgivning hele vejen igennem.

 

Hvem og hvor 

Du starter med at booke et møde på Erhvervscenter Jammerbugt - tlf. 71 57 89 82. Vi hjælper med at se din forretningsplan efter i sømmene og forbereder dig på nogle af de spørgsmål, som du måske senere under etableringen bliver mødt med andre steder.

 

Er forretningsplan nødvendigt ?

Forretningsplanen bør du udarbejde først og fremmest for din egen skyld. Forretningsplanen skal du bruge til blandt andet at præsentere din idé i banken og overfor mulige samarbejdspartnere. Derudover er den også et godt redskab til at få struktureret de mange tanker, du tumler med.


Efter besøget på Erhvervscentret kan vi give dig adgang til 12 timers gratis rådgivning hos private rådgivere efter eget valg, typisk revisorer, advokater, reklamebureauer m.v. Eneste brugerbetaling er et engangsbeløb på kr. 750,-, når du visiteres videre til ekstern rådgivning.

 

Book et personligt møde

Læs mere om rådgivningstilbuddet på webstedet Nordjysk Iværksætter Netværk og bestil tid til et personligt møde med en konsulent i Erhvervscenter Jammerbugt.

 

Orienter dig  

På Væksthus Nordjyllands hjemmeside (se link i højre side) kan du finde en masse nyttige værktøjer vedrørende virksomhedsstart og drift. For eksempel guide til virksomhedskøb, forretningsplan, eksempel på juridiske dokumenter vedrørende ansættelsesforhold og selskabskontrakter, skabeloner til regnskabs- og budgetmodeller og meget mere. 

 

Her kan  du downloade oversigt over rådgivningstilbuddet fra NIN

Kontakt
 

Erhvervscenter Jammerbugt

Erhvervskonsulent
Knud Christensen

Søparken 2
9440 Aabybro
Tlf.: 72 57 89 82

khr@jammerbugt.dk

Åbningstider

Man - Ons 8.00 - 15.30
Tors 8.00 - 17.00
Fre 8.00 - 13.00

Nyttige Links

Nordjysk Iværksætter Netværk

Væksthus Nordjylland