Billede af ridesti og hest

Ridestier

Jammerbugt Kommune ønsker at udvikle og sikre betingelserne for at dyrke friluftsliv og opleve naturen.

 

I kystområdernes klitplantager er der i forvejen rig mulighed for at dyrke friluftsliv herunder ridning. Jammerbugt Kommune arbejder for at skabe sammenhæng mellem naturområderne og overblik over de stier og muligheder der findes. 

 

Ridestier skal anvise en god riderute og være med til at hindre evt. konflikter imellem ryttere, omkringboende og andre, der færdes i naturen.

 

Riderute fra Lille Norge til Blokhus Klitplantage

Jammerbugt Kommune har sammen med Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel lavet en riderute fra Lille Norge til Blokhus Klitplantage. 

Ruten er beregnet til lokale ryttere og turister med egen hest (ikke organiseret ridning).  

 

Ruten er afmærket med pæle med et firkantet, grønt piktogram med hvidt rytterlogo, der viser i hvilken retning ruten går.

 

Bemærk at ridestien mellem Saltum Strandvej og Bredbjergvej er lavet i et ny-fældet område. Der er stadig stubbe på stien, som først kan blive fjernet ved fræsning eller lignende senere. Rid varsomt og brug stien alligevel. Dette er ikke en undskyldning for at bruge sti 100, der er meget anvendt af vandrere og cyklister!

 

Kort over ruten mellem Lille Norge og Hune Plantage

Kort over ruten mellem Hune Plantage og Blokhus Plantage

 

Husk!  

Vis hensyn, når du møder andre på din vej…Passér altid andre i et roligt tempo (skridt).

Det er ikke tilladt at ride på cykel- eller vandrestier, der ikke også er afmærket som ridesti.

Hvis du har hestetrailer med til rastepladser, så lad hestepærer o.lign. blive i traileren.

Hvis ridestier ønskes brugt til organiseret ridning (Konkurrenceridning og ridning, der udgår fra rideskoler, rideklubber, stutterier, hesteudlejning eller lign.), kan man ansøge om det hos Jammerbugt Kommune og Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel.
 

Du kan læse mere om regler for ridning her og eventuelt læse mere om ridning på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside - se link øverst på siden til højre.

Kontakt 

Teknik- og Miljøforvaltningen

Team Vand & Natur

Lundbakvej 5

9490 Pandrup

Tlf.: 72 57 77 77

tm@jammerbugt.dk

Link

Ridning