Kuttere på Thorup Strand

Drikkevand

 

Drikkevandsforsyningen er baseret på indvinding af grundvand. Grundvandet i Jammerbugt Kommune er af en sådan kvalitet, at det flere steder kan sendes direkte ud til forbrugeren uden nogen behandling.

Oftest gennemgår råvandet fra boringerne dog en simpel behandling, som består i luftning af vandet og efterfølgende filtrering gennem sandfiltre. I denne proces fjernes jern- og manganforbindelser.

 

Vandforsyningen i Jammerbugt Kommune foregår fra 66 vandværker og cirka 500 ejendomme med egen boring eller brønd.
 

 

Sikring af grundvandet

Grundvandet er en naturressource, som vi skal værne om. Vi bruger alle grundvand hver dag til den daglige husholdning. Eksempelvis til madlavning, bad og toiletskyl, mens landbrug og virksomheder bruger det til vanding af marker, kølevand med mere.

Der er derfor mange interesser knyttet til anvendelsen af vand. Det er kommunens opgave at sikre vand til både private, erhvervslivet og naturen.

 

Myndighed
 

Kommunen er myndighed på drikkevandsområdet. Hermed følger en række opgaver på drikkevandsområdet:


• Tilladelser til boringer og indvinding af grundvand

• Tilsyn med vandværker og med drikkevandet fra private boringer og brønde
• Vandforsyningsplanlægning
• Indsatsplanlægning
 

 

Tilladelser 

Kommunen giver tilladelser til at indvinde vand og arbejder sammen med Statens miljøcentre om at beskytte grundvandet.

 

Der er, og bliver gjort en stor indsats for at kortlægge vores vigtigste grundvandsressourcer. Denne kortlægning skal danne grundlaget for en bedre grundvandsbeskyttelse.

 

Du kan læse mere om drikkevand i folderen "Grundvandet som drikkevandsressource" Folderen er en pdf-fil. Hvis du ikke kan læse den, kan du downloade programmet "adobe reader" gratis. Link i højre spalte.

Kontakt

Teknik- og Miljøforvaltningen

Lundbakvej 5

9490 Pandrup

Tlf.: 72 57 77 77

tm@jammerbugt.dk

 

Team Vand & Natur

Maibrit Lykkegaard

Tlf. direkte: 72 57 73 43

mhc@jammerbugt.dk

 

Link

Download Adobe Reader