Billede af børn som spiller fodbold

Børneattester


Hvad er en børneattest?

En børneattest er en særlig form for straffeattest. Attesten oplyser, om en person er straffet efter de bestemmelser i straffeloven, der omhandler seksuelle overgreb og krænkelser mod børn og unge under 15 år.
 

Hvem skal indhente børneattester?

Foreninger, der har børn og unge under 15 år skal:

  • Indhente børneattester på nye medarbejdere/frivillige, der fast skal arbejde med børn og unge under 15 år.

  • Indsende tro og love-erklæring om at indhente børneattest til kommunen en gang om året.

Foreninger, der ikke har børn og unge under 15 år, skal:

  • Indsende tro og love-erklæring om at indhente børneattest til kommunen en gang om året. Foreningen bekræfter med erklæringen, at den vil indhente børneattester, hvis der kommer børn og unge under 15 år i foreningen.

  •  

Hvordan indhenter du en børneattest?

For at indhente en børneattest på en person skal foreningen indsende et skema til Kriminalregistret med en skriftlig samtykkeerklæring fra personen, det drejer sig om.
 

Foreningen skal afvise personer, som ikke ønsker at give en samtykkeerklæring.
 

Før en forening indhenter oplysninger skal den overveje følgende:

  • Hvem i foreningen skal indhente børneattesten og modtage oplysningerne?

  • Hvilken person skal den søge oplysninger på? (Man søger kun oplysninger på den, man har tænkt sig at ansætte - ikke på hele ansøgerfeltet

  • Hvem i foreningen kontakter myndighederne og den undersøgte person, hvis der fremgår krænkelser af børneattesten?  

  •  

Det er vigtigt at understrege, at foreningen har tavshedspligt. Det er strafbart at videregive følsomme og belastende oplysninger fra Kriminalregistret.

 

Hvor kan du få flere informationer om børneattester?

Kontakt Nordjyllands Politi på telefon: 96 30 14 48 eller mail: njyl@politi.dk for at få flere oplysninger.

 

Hent en erklæring om indhentelse af børneattest i PDF-format. Har du ikke en PDF-reader, kan du downloade en ved hjælp af linket til højre. 

 

Find flere informationer om børneattester i linksamlingen i kolonnen til højre.

Kontakt 

Udviklingsafdelingen

Toftevej 43

9440 Aabybro

Tlf.: 72 57 77 77

 

Kommunikation og Fritid

Teamleder

Mette Ankjær Jensen

Tlf. direkte: 72 57 74 64

met@jammerbugt.dk

 

Fritidskonsulent

Claus Eriksen

Tlf. direkte: 72 57 78 13

cle@jammerbugt.dk

 

Administrativ medarbejder

Helle Harlund

Tlf. direkte: 72 57 70 74

hel@jammerbugt.dk

Links

Børneattester - Nordjyllands Politi

Børneattestloven - Retsinformation

DIF - info om børneattester

DGI - info om børneattester

DUF - info om børneattester

Ofte stillede spørgsmål (FAQ) om børneattester i foreningslivet ny

Ofte stillede spørgsmål (FAQ) om erklæringen om børneattester

Download Adobe Reader